Så er det blevet hverdag igen efter en rigtig dejlig ferie i syv uger sammen med Frida, mor og far. En ferie, hvor jeg rigtig har udviklet mig og lært en masse nye ting – og ikke mindst vokset nogle centimeter.
Det sidste kunne mor og far konstatere, da vi skulle flyve hjem fra Bangkok. Det tøj, som jeg havde haft på på vejen derned, havde været pakket væk under hele rejsen. Og da det nu blev fundet frem igen, var det blevet lidt for småt. I hvert fald stumpede bukserne en del.
Jeg har også fået to nye tænder. Den ene er en hjørnetand i højreside i undermunden. Og så har jeg langt om længe fået min sidste fortand i venstre side af overmunden. Det var vist også på tide, for der var flere, som troede, at den var blevet slået ud.
De sidste dage på Koh Lanta foregik meget som de forrige med at bade i poolen, sove middagslur og gå ned til byen (og ikke mindst op igen ad den stejle bakke). Det var vist ret hårdt for far, men jeg skulle jo bare sidde i min klapvogn og nyde den is, som Frida og jeg som regel fik, inden vi gik hjem.
En af dagene var vi også en tur på stranden, hvor vi byggede sandslotte og badede i havet. Det var en god afveksling til poolen.
Den næstsidste hele dag på Koh Lanta brugte vi dog lidt anderledes end de foregående. Efter at have slappet af om formiddagen og sovet middagslur, blev vi hentet af en pickup-bil om eftermiddagen. Her sad vi på laddet, og det bumpede en del, så det var ret svært at holde fast.
Efter at have kørt en halv times tid, kom vi til en flod med mangroveskov, hvor vi skulle sejle i kajak. Jeg sejlede med mor, mens far og Frida sejlede sammen. Højdepunktet på turen var et sted, hvor vi kunne fordre aber.
De var dog lidt frække og hoppede helt ned i min kajak, hvilket gjorde mig lidt bange. Da jeg begyndte at klynke lidt, viste det sig dog, at aberne var mere bange for mig end omvendt – så de skyndte sig væk.
Forrige mandag var det så tid til at forlade Koh Lanta for at tage videre på vores rejse. Vi blev hentet i en minibus kl. 11 – og inden kunne vi lige nå en sidste tur i poolen. På køreturen fik jeg mig lige en kort lur.
Vi kom til Krabi lufthavn, hvor vi skulle flyve fra, i god tid. Så derfor var der også en del ventetid, der blev fordrevet med frokost og en is. Men endelig kom vi af sted, og da vi landede i Bangkok, skulle vi bare gå et kort stykke til vores lufthavnshotel. Her spiste vi aftensmad, inden det var tid til at sove.
Næste morgen skulle vi på en såkaldt “lake safari”. Vækkeuret ringede allerede kl. 5.30, og kl. 7.15 blev vi hentet i en minibus, som vi havde helt for os selv. Så jeg fik også sovet lidt inden første stop, der var en kirkegård og et museum. Bagefter kørte vi til en bro, der gik over en flod kaldet Kwai. Her spiste vi også frokost, inden vi kørte videre.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til der, hvor vi skulle sove de næste par dage. Det viste sig at være et stort hus med seks værelser, der stod på en kæmpe tømmerflåde. Vi fik ét værelse, så Frida og jeg sov på gulvet.
Med på turen var også nogle andre, og efter at vi havde pakket lidt ud, skulle vi besøge et vandfald. Her kunne jeg ikke have min klapvogn med, så det meste af turen blev jeg båret på mors ryg. Det var lidt hårdt – og så var vandet i vandfaldet endda så koldt, at det ikke var rart at bade der.
Bagefter var der aftensmad, og så gik vi tidligt i seng. Der var ikke aircondition på værelset, så om natten sov vi med åbne døre og vinduer, for at det ikke skulle blive alt for varmt.
Næste morgen stod vi tidligt op, og mens vi spiste morgenmad, blev vores tømmerflåde flyttet til en anden del af søen. Her besøgte vi en kokosnød-plantage, og resten af dagen blev brugt til at lege og bade lidt i søen.
Vores sidste hele dag på lake safarien blev ret hård. Vi skulle på heldagstur, og guiden mente ikke, at vi kunne have vores klapvogn med. Så først måtte far og mor bære mig over en lang træbro og videre ad en normal vej – en tur på fire kilometer, hvor vi sagtens kunne have haft taget klapvognen i brug.
Gåturen sluttede ved et tempel, inden alle tog plads på en pickup-bil. Os børn blev placeret indenfor, mens resten tog plads på laddet. Her gik turen til en grænsepost til Burmas grænse, inden vi kørte tilbage igen.
Sidste stop var en elefantlejr, hvor vi først skulle ride på elefanter. Bagefter fik vi en gang stegte ris i en pose, og så var det ellers tid til den sidste transportform: en bambustømmerflåde.
Inden da skulle vi dog lige dertil, og her måtte mor og far bære både Frida og jeg, da vi havde afleveret vores sandaler, for at de ikke skulle blive våde. Det var lidt af en udfordring, for turen gik bl.a. igennem tre ret kraftige vandløb.
Selve tømmerflådeturen var heller ikke den helt store fornøjelse. Mor, Frida og jeg sad på midten, der hurtigt kom under vand, så vi blev ret våde. Og da turen endelig var slut, kunne vi konstatere, at en ble kan indeholde mange liter vand. I hvert fald var den usædvanlig tung, da jeg endelig kunne få den af.
På turen tilbage sad vi bag på laddet, selvom guiden havde advaret mod støv. Det var nu ikke så slemt – og i det hele taget skulle man ikke regne alt for meget med, hvad guiden sagde. I hvert fald kunne jeg sagtens have haft min klapvogn med – den kunne bare være blevet i elefantlejren.
Det sidste af eftermiddagen blev brugt på vores husbåd, inden jeg godt træt blev lagt til at sove. Men jeg havde også kun fået 20 minutters middagslur, så jeg var blevet noget overtræt.
Forrige fredag var det så tid til at tage tilbage mod Bangkok. Denne gang skulle vi dele vores minibus med Lærke på fem år (som Frida havde leget en del med) og hendes forældre. Jeg sov en del på den seks timer lange tur, men da vi først nåede udkanten af Bangkok, blev jeg ret utålmodig. Specielt fordi den sidste del af turen tog ret lang tid.
Men endelig var vi fremme ved vores hotel, hvor vi havde to soveværelser og en stue. Jeg fik lov til at dele værelse med Frida, og til forskel fra i starten af turen, så gik det faktisk rigtig fint med at sove sammen.
Aftensmaden blev spist i et shoppingcenter, der lå lige i nærheden – et sted vi skulle komme til at spise en del gange de sidste dage på vores rejse.
Efter at have spist morgenmad og pakket ud gik vi over i centret fra dagen før, hvor vi spiste frokost. Bagefter var vi i legetøjsafdelingen, hvor der også var en Build-a-Bear. Her valgte vi hver en bamse (og noget tøj). Frida hjalp mig med at bygge min, og til sidst navngav jeg den Anton – selvom den var en pige. Mor og far var vist også meget godt tilfredse, for priserne i Bangkoks Build-a-Bear var vist noget lavere end i København.
Aftensmaden blev også spist i centret, og så var det ellers hjem i seng på hotellet. Her blev far hos os, mens mor tog ud for at shoppe lidt.
Næste dag startede vi ved poolen, og efter min middagslur legede Frida og jeg på værelset med mor, mens far tog ud for at shoppe. Aftensmaden blev spist på hotellet sammen med mor og Frida (far var endnu ikke hjemme).
Næstsidste dag i Bangkok blev brugt i et andet center kaldet Terminal 21. Her var hver etage bygget op som et land eller en by. F.eks. spiste vi frokost i San Francisco, mens vi fik en is i Caribien. Bagefter tog vi til vores “eget” center, hvor vi var i legeland og spiste aftensmad. Mor blev der for at shoppe, mens Frida og jeg fulgtes med far tilbage til hotellet.
På vores sidste hele dag ville vi noget lidt andet end endnu et center. Så vi tog en taxa til Lumphini Park lige i nærheden af vores hotel. Men der var meget varmt, så efter at vi havde været lidt på en legeplads og spist en is, tog vi tilbage til hotellet. Her fik jeg en middagslur og eftermiddagen blev brugt ved poolen.
I onsdags var det så tid til at rejse hjem fra Bangkok til Danmark. Desværre fløj vores fly først kl. 00.25 natten til torsdag, så vi havde en hel dag i Bangkok foran os.
Først fik jeg en tidlig lur, og kl. 12 checkede vi ud. Herefter gik vi til vores lokale center for at spise frokost. Efterhånden kendte de os ret godt (specielt en af tjenerne), så vi fik både farver og papir til at tegne på – og en masse opmærksomhed.
Bagefter tog vi til et andet center, hvor vi købt nogle bleer i et supermarked – og så var vi i et kæmpe akvarium, hvor der var rigtig mange forskellige fisk.
Det sidste af eftermiddagen blev brugt ved hotellets pool, inden vi blev hentet af en taxa kl. 18 og kørt til lufthavnen.
Her spiste vi aftensmad og fik checket vores bagage ind. Frida brugte min klapvogn til at sove i, så jeg blev placeret på en bagagevogn i stedet.
Efter sikkerhedstjekket blev Frida taget op af min klapvogn, så jeg kunne sove. Det var jeg dog ikke meget for, men efter en mindre skrigetur overgav jeg mig endelig til søvnen kl. 21.30.
Jeg blev kørt i klapvogn til gaten og båret om bord. Til sidst vågnede jeg dog, men der gik ikke langt tid før, at jeg sov igen. Desværre havde vi kun tre sæder på hjemturen, så jeg måtte sove hos mor. Alligevel fik jeg faktisk sovet bedre end på turen til Thailand. Måske jeg var ved at vænne mig til at sove forskellige steder.
Da morgenmaden kom næste morgen, var der ingen morgenmad til mig – så Frida, mor og far måtte dele deres morgenmad med os. Men vi blev vist alle nogenlunde mætte.
Kl. 6 næste morgen dansk tid landede vi så i København. Efter at have ventet noget tid på vores bagage, kunne vi endelig tage en taxa det sidste stykke. Da taxaen rullede op foran vores hoveddør, gik det endelig op for mig, at vi var hjemme igen – og jeg blev meget glad. Og jeg blev ikke mindre glad over at se alt mit legetøj.
Det havde været rigtig dejligt at være på tur med mor, far og Frida – hvor vi oplevede en masse spændende ting. Men det var nu også rigtig rart at være hjemme igen hos os selv.
Eneste problem var så bare lige det med tidsforskellen. Da vi landede kl. 6 dansk tid, var klokken jo faktisk 12 for os. Så det var svært for mor og far at holde os vågen, og kl. 17.15 gik den ikke længere. Men det svarede jo også næsten til midnat for os.
Næste morgen sov jeg dog helt til kl. 5 – hvilket vist var meget fint. Dagen efter blev jeg vækket af Frida, som var oppe kl. 4 – men faldt i søvn igen og sov til kl. 7.
Det har også hjulpet, at vi natten til søndag gik over til sommertid. Og så var kl. 5.30 jo pludselig 6.30 – og for mor og far gør det vist en stor forskel.
Det har været påske, mens vi har været hjemme. Vi kom hjem skærtorsdag, så der har været en del fridage, inden hverdagen startede igen. Dem har vi brugt på at se hele familien.
Fredag kom mormor og morfar ind til os for at passe os, men mor og far besøgte farmor. Farmor blev syg, mens vi var ude at rejse (noget med maven) – og hun havde været på hospitalet. Da mor og far besøgte hende, var hun dog hjemme hos sig selv en tur.
Mor havde fortalt at mormor og morfar kom, så da det ringede på døren blev jeg meget glad. Lige så ulykkelig blev jeg dog, da det tilsyneladende ikke var dem og mor lukkede døren. Heldigvis var det dem alligevel, og jeg blev meget glad for at se dem – og de blev vist også meget glade for at se os.
Næste dag skulle far til påskefrokost, så her var jeg alene med mor og Frida det meste af dagen. Men det var nu også ret hyggeligt.
Søndag var vi til påskefrokost hos mormor og morfar. Her var Henrik, Janne, Filippa og Linus også på besøg. Der skete så meget, at jeg nægtede at sove middagslur – men heldigvis havde jeg sovet en smule i bilen på vejen. Og da vi skulle køre hjem igen, gik der da heller ikke lang tid før, at jeg sov igen.
I går formiddags var Frida hos Olivia, mens jeg legede derhjemme. Efter min middagslur tog vi alle fire ud for at besøge farmor. Hun havde tabt sig en del pga. sin sygdom, men jeg kunne nu sagtens kende hende alligevel. Og hun var vist også rigtig glad for at se Frida og jeg.
Nu er hverdagen så startet igen. Efter godt otte uger er det tilbage til vuggestuen – men det bliver nu også rigtig rart at lege med alle de andre igen.